21. april 2007

Pisse fucking Brewferm...

Ja, det kan hermed konstateres, at der er en grund til at man i Danmark mest af alt kender Belgierne for deres ofte glimrende Trappistøl - som ingen dansk ølentusiast i øvrigt bør rode sig ud i at forsøge at matche, alene al den stund at der er forsvindende få munke tilbage i Danmark og endnu færre klostre...

Pilsner eller lager bør i hvert fald ikke brygges på Brewferms lagergær, der synes at ville give alt en smag og duft a'la en doven og ellers blot ukultiveret wit bier klon... Ikke rart...

Derfor har vi taget os selv i at måtte tappe 50 liter Liederbräu Deutz direkte i kloakerne under Koldings sydvest kvarter...

Alt i alt en god beslutning, taget i betragtning at den gær som Brewferm ikke selv er særlig villig til at informere om oprindelsen af, og som andre betegner som Saccharomyces Carlsbergensis-lignende, ikke er så meget som blot i nærheden af at producere resultater i retning af den glimrende og meget rent og tørt fermenterende Lalleman Diamond Lager (Saccaromyces Carlsbergensis), som ellers er vores foretrukne gær til denne øl...

Heldigvis er denne fine gær nu igen på køl på vores lager og vi ser frem til igen at brygge denne liflige øl, som vi allerede har lært at elske den uden sidestykke...