18. januar 2007

Den som flasken peger på...

Flasket og fristende står vore to seneste bryg, Liederbräu Deutz og Liederbräu Siegfried Lowitz, nu til lagring og allerede nu kan det afsløres at de begge tyder rigtig godt.

Vi har måttet lagre dem lidt lunere end umiddelbart antaget, da gæren ellers ikke har været tilstrækkeligt aktiv til at kunne omdanne den tilsatte sukker til CO2, hvilket muligvis skyldes at portionen ikke er nyindkøbt til dette brygprojekt, men har ventet tålmodigt på en lejlighed til at kunne henrykke med sine evner...

Denne lejlighed er jo imidlertid indtruffet og det skal blive en fornøjelse at lægge smagsløg til disse to øl efter endt lagring.